Partner login

Lerbygger med bæredygtige ambitioner

Snickers Workwear - Danmark

Som nyuddannet arkitekt drømte Hanna Nilsson om at hjælpe byggebranchen med at blive mere bæredygtig. Og det er præcis, hvad der skete. Men ikke på den måde, hun forestillede sig.

Vi befinder os i et gammelt kalkstenshus i byen Kastlösa på øen Öland, som er den næststørste
svenske ø, der ligger i Østersøen lige ud for Smålands kyst. På loftet er Hanna Nilsson i gang med at komme ler på en mursten. Dette skal integreres i en slags ovn, der blev opfundet for mere end 30 år siden, men som aldrig rigtig blev til noget.

Hanna, hvad er idéen med den ovn, du bygger?

Det er en type ovn, der blev opfundet i Finland i 1990’erne. Den er udelukkende lavet af naturmaterialer – ler, mursten og lidt mineraluld. Der findes sandsynligvis ikke andre ovne, der
udnytter energien i træet så effektivt. Hvis den er designet korrekt, skal der kun fyldes brænde på en eller to gange om dagen. Den energi, der frigives under forbrænding, lagres i ovnens masse og skorsten og udsendes over 24 timer i form af strålevarme.

Hanna - bæredygtig lerbygger

Det lyder lidt underligt, at en nyuddannet arkitekt foretager så
drastisk et karriereskifte. Hvad skete der?

Jeg har altid drømt om at kunne gøre en indsats for en mere bæredygtig byggesektor, helst i en profession et sted på grænsen mellem kunst og byggeri. Og at bygge noget smukt og funktionelt involverer lige så meget manuelt arbejde som tegning og design. Men jeg ville aldrig være blevet
murer, hvis det ikke var for Johannes Riesterer.

”Jeg opdagede ler – det ultimative byggemateriale. Det er fugtregulerende og organisk, og det er mere eller mindre en ubegrænset naturlig ressource. Nu kunne jeg ikke forestille mig noget som helst andet end at arbejde med lerbyggeri.”

Hvem er det? Og hvordan mødtes I?

Efter min mening er Johannes Sveriges førende lerbygger. Jeg havnede tilfældigvis ved en af hans forelæsninger, og jeg følte ganske enkelt bare, at jeg måtte arbejde for ham. Hans syn på kunstnerisk håndværk og hans økologiske tilgang gennem hele byggeprocessen ramte virkelig noget i mig. Jeg plagede, indtil jeg fik ansættelse, men jeg troede ikke et øjeblik, at jeg stadig ville være der fire år senere!

Var det i din ansættelse, at du for alvor begyndte at tænke over, hvad bæredygtighed indebærer?

Nej, jeg begyndte på et tidligt tidspunkt at tænke over smart udnyttelse af ressourcer, organiske materialer og den naturlige økocyklus. Jeg brugte et år på at rejse rundt i Europa, før jeg blev
arkitekt. Jeg besøgte økologiske gårde og mødte nogle ligesindede personer, som også ledte efter en fornuftig måde at leve på.

Hvor fornuftigt er ler som byggemateriale?

Ler er fantastisk på alle måder. Det er billigt, det er nemt at kombinere med organisk materiale, og det er ikke korroderende eller allergifremkaldende. Det er næsten også altid til at få fat på lige i nærheden, hvilket er ensbetydende med korte transportafstande. Nærmest hver eneste by her på Öland har sit eget lerbrud. Jeg restaurerede for nylig en trappe i mit eget hjem i byen Gärdslösa.
Jeg kunne ganske enkelt få fat på det samme ler, som det, der blev brugt til at lave trappen for 150 år siden. Det siger noget om materialets bæredygtighed og tilgængelighed.

LER SOM BYGGEMATERIALE

Ler er et af de ældste byggematerialer i verden. Det er blevet brugt gennem tiderne i hvert eneste verdenshjørne til at bygge alt fra hytter til slotte og palæer. En betydelig del af jordens befolkning bor stadig i huse, der er lavet af ler eller jord på en eller anden måde. At pudse vægge med en
lerbaseret mørtel for at isolere mod træk har været en traditionel fremgangsmåde i de nordiske
lande siden vikingetiden. Den glatte leroverflade giver et fint underlag til limfarve og en glat overflade til tapet. Lermørtel adskiller sig fra andre mørteltyper som f.eks. kalk- eller cementmørtel ved, at det ikke brænder. Så med andre ord er der ingen kemiske reaktioner under tørretiden. Dette gør leret vandopløseligt, men også meget elastisk. Det gør det nemt for materialet at følge Bevægelser, som kan opstå ved høje temperaturer i en ovn. Ler kan blandes på forhånd og opbevares over en lang periode.

Jeg kan se, at du også bruger ler på væggene?

Jeg tætner for træk ved at bruge en lerbaseret mørtel. Det skaber et sundt indeklima. Lergipsen stabiliserer den omgivende luftfugtighed, samtidig med at den absorberer luftpartikler.

Ler som byggemateriale

Hvad er lerblandingen lavet af?

Forskellige produkter hentet direkte fra naturen: Ler, sand, halm, vand og gødning fra køer og heste. Det er en smuk tanke, at et lerhus, der er overladt til at forfalde, med tiden vil vende fuldt
og helt tilbage til naturen. Uden nogen negativ indvirkning på miljøet. Denne genopdagede restaureringsmetode er utrolig interessant i den nuværende jagt efter energi og søgning efter
billige og sunde byggematerialer.

”At skabe det perfekte ler er en kompleks opgave. Farven og konsistensen styres af klimaet
og lertypen i området. Ler kan være alt fra hvidt og gult til rødt, blåt, gråt, brunt og sort.
Det er mere eller mindre formbart og mere eller mindre vandabsorberende, og materialets
brandmodstand varierer. Dette gør hvert eneste nye projekt til en udfordring.”

Hvad tænker du om arbejdstøj?

Jeg vil gerne kunne se frem til en langkarriere som lerbygger. Det er hårdt arbejde. Dit tøj skal samarbejde med dig. Så hvis dine knæpuder ikke bliver siddende, hvor de skal, er det bare
ikke godt nok. Eller hvis din jakke ikke passer ordentligt, fordi det rent faktisk er en herremodel i en lille størrelse. Og naturligvis er kvalitet lige så vigtigt. Dagens smid-væk-holdning
til tøj er ikke bæredygtig for miljøet. Kvalitetstøj, der er designet til at holde i lang tid – det er, hvad jeg kalder for bæredygtigt arbejdstøj.

Ler er et bæredygtigt materiale

Du hjalp med at udvikle Snickers Workwears nye arbejdsbukser
AllroundWork 6701 og jakkerne AllroundWork 1107, 1207 og 1367 til kvinder. Lyttede virksomheden til dine ønsker?

Helt sikkert. Det var tydeligt, at produktudviklerne hos Snickers havde en ægte forståelse for de
udfordringer, jeg hver dag står over for som kvindelig håndværker. Det er på tide, at nogen fokuserer på arbejdstøj designet specielt til kvinder. Og når vi håndværkere har mulighed for at
prøve ting, mens de udvikles, rammer designerne plet første gang.

Profil Hanna Nilsson

Hanna Nilsson startede sin karriere som ovnbygger hos Johannes Riesterer, en mand, der anses for at være en af Sveriges bedste lerbyggere. Efter fire år som lærling startede hun sit eget firma,
HannaMurare, der har som mål at fokusere på bæredygtig produktion.

Alder: 33.
Familie: Forlovet.
Bopæl: Gärdslösa, Öland.
Profession: Lerbygger, ovnkonstruktør, arkitekt, kunstner
Arbejdsplads: Driver virksomheden HannaMurare, afholder kurser i byggeri med ler og ovnbyggeri.

Udforsk mere ↓

Dame vinterjakke

Slidstærk og vandafvisende polstret jakke designet til at holde dig varm og øge din effektivitet. Din nye farvorit når temperaturen falder.

1107 AllroundWork, 37.5® dame vinterjakke

Bukser til kvinder med suveræn pasform

Vær klar til det hele. Moderne dame arbejdsbukser med suveræn pasform, robust komfort og avanceret funktionalitet.

6701 AllroundWork, damebuks+ med hylsterlommer

Spørg os