Partner login

Møbelsnedker med sans for kvalitet

Snickers Workwear - Danmark

Møbelsnedker Arnulf Wibler vælger gerne opgaver, der kræver erfaring og stor præcision. Han er især stolt af sine svalehalesamlinger – en ældgammel teknik, der giver solide møbler med det lille ekstra.

Svalehalesamlinger

Arnulf Wibler har indrettet sit snedkeri i kælderen af en villa fra 60’er i Hässelby Villastad i nærheden af Stockholm. Da Snickers Workwear kommer på besøg, står han og fræser svalehalesamlinger i massivt egetræ til en hylde, som skal monteres ved siden af et vinkøleskab. Det har han prøvet før. Arnulf blev bekendt med svalehalesamlinger allerede under sin lærlingeuddannelse, som han gennemførte i Tyskland for 17 år siden. Dengang var det håndsav, stregmål og stemmejern, der blev anvendt.

"Svalehalesamlinger er en ældgammel metode, som går ud på at sammenføje træstykker med tapper og svalehaler, hvilket giver ekstremt holdbare og stærke sammenføjninger. Men at lave sammenføjningerne manuelt er en omfattende proces. Hver lille tap og svalehale skal beregnes nøje og markeres med passer og smigvinkel. Hver del skal finsaves og udstemmes med stemmejern med stor præcision. De må ikke variere så meget som en brøkdel af en millimeter.”'

Det her oser virkelig af stolt håndværk! Er følelsen den samme, når arbejdet foretages maskinelt?

"Med en håndholdt overfræser og et sinkeapparat kan jeg lave lige så fine samlinger på et par minutter. Men det er ikke så let, som det ser ud. Og det kræver stadig stor præcision. Så svaret er ja!”

Hvad er udfordringerne?

“For det første tager det tid at lære at bruge sinkeapparatet. Hver opgave kræver overblik og planlægning. Hvert træstykke skal nøje opmærkes på forhånd, for ellers går det hurtigt galt. Det er nemt at vende et stykke træ, så den forkerte side vender opad, når der skal fræses i begge ender.”

Hvordan ser arbejdsgangen ud?

Først monterer man en stålskabelon på sinkeapparatet. Den styrer, hvordan svalehalen
eller tappen kommer til at se ud. Derefter fastgør man træstykket med yderligere et stykke træ som støtte for at undgå revner og fliser. Dernæst monterer man et stykke egnet fræsestål på overfræseren og fræser langsomt og omhyggeligt langs med skabelonens form
.”

Hvad skal man tænke på?

At træstykkerne sidder ordentligt fast. Fræsningen sker med en enorm kraft. I betragtning af den høje skærehastighed er det også vigtigt at udstyre overfræseren med fræsestål af høj kvalitet..”

Hvilke forskellige svalehalesamlinger findes der?

"Der er mange varianter, men en almindelig variant er svalehalesamlingen, som kan laves åben, halvfordækt og fordækt.”

Du har kasseret et par egestykker her! Hvorfor?

“Fordi der var en millimeters forskel. Det skal være perfekt.”

Har du altid været så omhyggeligt?

Altid. Min kvalitetstankegang har jeg fra min far. Han har tre mesterbreve, så I kan jo forestille jer, hvordan der er blevet talt om kvalitet og faglig stolthed ved middagsbordet.

Men kan kunden se forskel?

“Formodentlig ret sjældent. Men for mig er det vigtigt at være tilfreds og stolt over for mine kunder, selvom jeg i min stræben skaber merarbejde for mig selv.”

Profil Arnulf Wibler

Alder: 39
Familie: Kone og tre børn mellem 4 og 12.
Yndlingsøjeblikke på arbejdet: Jagten på fine materialer. Hjælper gerne kunden med at
lave et moodboard, inden opgaven løses. Han takker sit tidligere erhverv som grafisk designer for sin farve- og formsans.
Fritidsinteresser: Laver mad, gerne økologisk oksekød og en god kartoffelgratin.

Udforsk mere ↓

Varm fleece hættetrøje

Moderne hættetrøje i mesh fleece for øget åndbarhed og et råt, moderne look. Forsynet med børstet inderside for isolering og en vandafvisende brystlomme med lynlås.

8041 FlexiWork, fleece hættetrøje

Spørg os