Vintrene i Åre i Sverige er lange og kolde. Alligevel arbejder Isak Stålenhag og hans kolleger hos Åre Timmerhus udendørs året rundt med at bygge bjælkehuse. Det kan kun lade sig gøre med det helt rigtige tøj.

Et ønske om at arbejde med træ var grunden til, at Isak Stålenhag valgte en karriere som tømrer. Som lærling hos en stor entreprenørvirksomhed i Stockholm opdagede han dog, at han knap nok fik lov til at røre ved træ.

– Vi arbejdede hovedsageligt med beton, stål og gips. Kun panelerne og dørkarmene var i træ, fortæller han.

Nye huse. Gamle teknikker.

Huse bygget til at holde i århundreder

Isak begyndte at overveje andre muligheder, skiftede til traditionelt tømrerarbejde, forlod storbyen, og tog et kursus i bygning af bjælkehuse. Siden 2004 har han drevet sin egen virksomhed Åre TImmerhus, hvor de kun beskæftiger sig med traditionelt tømrerhåndværk.

– Vi bygger og renoverer ved hjælp af teknikker, der har eksisteret i Sverige siden det 12. århundrede, hvis ikke længere, fortæller han.

Mange af de huse, han har renoveret, er fra det 18. århundrede, men sommetider kan de være så gamle som fra det 17. århundrede. 

– Uanset, hvor man befinder sig i verden, er en af de gode ting ved gamle byggeteknikker, at de er blevet finpudset gennem lang tid, så de passer til den lokale geografi og det lokale klima.

Bygning af nye huse med gammel teknik

Mens vi snakker, skal Isak og hans kolleger til at rejse et stort, nyt hus på i alt 180 kvadratmeter. Kunden har udtrykkeligt bedt om, at det nye hus skal være bæredygtigt, frit for kemikalier og fremstillet af gode materialer.

– Vi bygger det, som man byggede huse for hundrede år siden. Alle vægge er tømret og har facadeelementer i træ på ydersiden. Isoleringen er fremstillet af skumglas, som er en form for genbrugsglas, der ligner lecablokke. Bortset fra dette, bruger vi kun træ, sten og ler, forklarer Isak. 

Bygning af nye huse med gamle teknikker

huset bygges og skilles ad

Det tager tre dage at bygge et bjælkehus på en byggegrund. Inden da er der dog mange forudgående forberedelser indendørs. De nøje udvalgte tømmerstokke fra langsomt voksende fyrretræer saves til, så de er lige på to sider. Hver tømmerstok klargøres, så den passer ind et bestemt sted, og mærkes omhyggeligt med et tal. Stok for stok bygges huset indendørs i en stor lade.

Når det er færdigt, skilles det ad, læsses på en lastbil del for del og transporteres til byggegrunden.

– Når væggene er bygget, og taget er lagt, er huset mere eller mindre færdigt. Tagets vægt presser stokkene sammen og giver tætte, kompakte vægge, der faktisk ikke kræver yderligere isolering.

"Hvad der er godt for miljøet, er godt for økonomien"

MILJØVENLIGT BYGGERI ER GOD ØKONOMI

Tømmerkonstruktionen giver et hus, der er stabilt og mindre tilbøjeligt til at få sætningsskader og skader, som skyldes frost i jorden. Omkostningerne ved bygning af et traditionelt bjælkehus er lidt højere, men bygningens forventede levetid er meget længere.

– Vi synes, at vi har fat i noget rigtigt. De huse, vi bygger, indeholder ikke plast, kan ånde og forbliver sunde. Og på længere sigt mener vi, at hvad der er godt for miljøet, også er godt for økonomien, siger Isak.

Kort om bjælkehuse

Et bjælkehus bygges af tømmerstokke, der er op til 20 cm tykke. Stokkene placeres oven på hinanden og sammenføjes i hvert hjørne i fletlignende samlinger (knuder). For at sikre, at væggene forbliver lige, fastgøres stokkene med runde dyvler.

Et traditionelt tag med tagsten af ler tilføjer en stor vægt, som hjælper stokkene med at danne kompakte og vindtætte vægge. I Sverige dækkes bjælkehuse traditionelt med træelementer på ydersiden og males røde.

Bjælkehuse bygges uden søm eller skruer. Det eneste, man behøver, er en økse, en sav og en mejsel – moderne elværktøj sparer dog tid. Især bredøksen er et vigtigt værktøj, når tømmerstokkene skal hugges til, og samlingerne (knuderne) i husets hjørner skal formes.

Bjælkehuse

barske forhold

I et klima, hvor temperaturen ofte falder til under -30 grader Celsius, kræves der både velbyggede huse og godt arbejdstøj til de håndværkere, der bygger husene. 

– Normale vinterdage er ikke så slemme. De er dejlige og tørre. Men når temperaturen falder til under -30 grader, får vi problemer. Når det er meget koldt, bliver stålet i vores værktøj skrøbeligt. Hvis jeg hugger med øksen i en stenhård knast, er der risiko for at kanten går i stykker. Koben og skrue-nøgler risikerer også at gå i stykker, siger Isak.

"Kulde så streng, at økserne går i stykker."

Hænder og fødder er svære at holde varme 

Et andet problem med meget lave temperaturer er hænderne. Det er en god idé, at have en tynd inderhandske på under de almindelige arbejdshandsker. Ifølge Isak gør det ham i stand til at arbejde ved temperaturer, der er ti grader lavere, end han ellers ville kunne. 

– Men for at kunne klare -30 grader, skal man bruge vanter, og det gør en klodset. Og det er svært at tage en fugtig handske af i kulden. Isak sørger for at medbringe 3-4 ens par handsker hver dag, så han altid kan skifte til et tørt par. 

– Den samme regel gælder for fødderne. Jeg har en tyndere sok på inderst og så en tykkere sok, som jeg skifter i hver pause. Sikkerhedssko med tåkappe i stål giver problemer, fordi stålet afkøler skoen og gør tæerne kolde.

Bygning af bjælkehuse

kunsten af klæde sig rigtigt 

For at holde sig varm klæder Isak sig i lag.

– Tæt på kroppen har jeg et inderlag af uld. Selvom det er meget koldt, sveder man meget. Uld er speciel på den måde, at den bortleder fugt, men den bliver også ved med at varme, selvom den er lidt fugtig, siger Isak.

Uden på dette inderlag har Isak almindelige arbejdsbukser. På overkroppen tilføjer han et isolerende mellemlag over sin uldundertrøje. Sommetider tager han også en polstret vest på og til allersidst en skaljakke.

– Jeg er en varm person. Det er kun, når det regner, at jeg tager et skallag uden på bukserne. Men jeg kan godt lide at have jakke på. Det er vigtigt, at der er god plads til tøjet under skaljakken. Og det er vigtigt med en høj krave til at beskytte halsen. Hvis det er muligt, foretrækker jeg et inderlag med rullekrave.

"Uld er mere dyrt, men jeg vil ikke bruge andet."


intet slår ægte uld

Igennem årene har Isak lært én ting: Uld er i en klasse for sig. Både når det gælder varme, fugttransport og evnen til at forblive frisk.  

– Uld er mere dyrt, men jeg vil ikke bruge ander. En af fordelene ved uld er, at det forbliver frisk, ikke begynder at lugte og ikke skal vaskes så ofte, siger Isak.

Mød Åre Timmerhus

  • Navn: Isak Stålenhag
    Alder: 38
    Bopæl: Offerdal, Jämtland (Sverige)
    Arbejde: Grundlægger og ejer af Åre Timmerhus

  • Navn: Olle Nyberg
    Alder: 36
    Bopæl: Valne, Jämtland (Sverige)
    Arbejde: Bjælkehus bygger

  • Navn: Robert Lindberg
    Alder: 51
    Bopæl: Krokom, Jämtland (Sverige)
    Arbejde: Bjælkehus bygger

  • Navn: Linus Persson
    Alder: 27
    Bopæl: Offerdal, Jämtland (Sverige)
    Arbejde: Adm. direktør og bjælkehus bygger

Udforsk mere ↓

Efterår/vinter 2017

Gå ikke glip af vores nye magasin for efteråret/vinteren 2017. hvor vi præsenterer et helt nyt High-Vis sortiment. Hent kataloget hos din lokale forhandler eller se det online her.

Hent vores magasin

Spørg os