Partner login

Hvordan bukser fra Snickers Workwear fremstilles

Snickers Workwear - Danmark

At fremstille holdbare, funktionelle og ergonomiske bukser, som er behagelige, er en af Snickers Workwears konstante udfordringer. Det kræver stor erfaring, detaljesans og naturligvis dygtige og passionerede specialister.

vejen til perfektion

Vidste du, at der skal 64 stofdele, 6 stoftyper og 46 tilbehørsdele til at fremstille ét enkelt par FLEXIWORK arbejdsbukser fra Snickers Workwear? Og det er ikke det eneste. Det kræver desuden 40.000 sting og 122 produktionsminutter at færdiggøre dem. Det lyder ret kompliceret, ikke?

5 spørgsmål til eksperten

For at lære mere om fremstillingen af et par arbejdsbukser talte vi med vores ledende produktudvikler Margarita Kleinhofa, som hele tiden søger perfektion.

Fortæl os, hvordan et par Snickers Workwear bukser laves?

Hver eneste fase af fremstillingsprocessen er resultatet af mange års erfaring. Vi lægger stor vægt på alle detaljer, og hver eneste lille del udvælges specielt med henblik på at skabe et produkt, der tilbyder en fremragende komfort. Eksempelvis består vores FLEXIWORK arbejdsbukser af 64 dele, 6 stoftyper og 46 tilbehørstyper, såsom knapper, spænder og labels. Det kræver 184 produktionstrin, 122 produktionsminutter, 59,19 skæremeter og 40.000 sting at færdiggøre dem.

How Snickers Workwear trousers are made

64 dele til ét par bukser - hvorfor så mange?

Fordi kroppen er kompleks. For at kunne tilbyde brugeren maksimal bevægelighed, så han ikke føler sig hæmmet, når han er iført tøjet, er vi nødt til at konstruere en form, der følger kroppen, uanset hvilken størrelse eller model man vælger. Vi ønsker også at gøre bukserne så funktionelle som muligt. Det gælder eksempelvis lommer. Et par bukser har mindst 16 lommer til forskellige formål.

Hvad med valg af stof, tråd og sømtyper?

Det har en kæmpe betydning for produktet, særligt komforten. Vi overvejer altid flere stofmuligheder og tester dem både individuelt og samlet, inden produktionen sættes i gang. Hvilken tråd vi bruger, afhænger af, hvilket stof vi vælger. Vi har sømspecifikationer for alle sømme og regler for syning. Når vi eksempelvis syr en trense, som anvendes til at forstærke en lomme eller holde en knæpude på plads, er der flere regler for at sikre, at den ikke beskadiger stoffet og kommer til at se pæn ud.

"Det er en holdindsats med engagerede medarbejdere, en masse viden og stor erfaring."

Har valg af størrelse nogen betydning?

Det har stor betydning, både med hensyn til komfort og holdbarhed. Hvis dine bukser skal holde, er det vigtigt at vælge den rigtige størrelse og model, som passer godt til din krop og dit erhverv. Det påvirker også de ergonomiske funktioner, såsom placering af knæpuder og lommer. Et par bukser, der sidder godt, vil ikke begrænse dig i løbet af arbejdsdagen, men tværtimod være en hjælp, fordi de følger dine bevægelser uanset arbejdsstilling.

Hvad er så “hemmeligheden” bag et par gode arbejdsbukser?

Ifølge mig er hemmeligheden, at det drejer sig om langt mere end bare at sætte stofdele sammen. Det er en holdindsats med engagerede medarbejdere, en masse viden og stor erfaring. En godt par arbejdsbukser er resultatet af den positive energi, der er lagt i at fremstille dem. Der er ikke et bestemt "par perfekte bukser" – alle modeller er unikke.

PROFIL Margarita Kleinhofa

Stilling: Ledende produktudvikler hos Snickers Workwear.
Familie: Mand og to døtre. “Min mand er tømrer, hvilket er godt, da han både kan bruge bukserne og rådgive mig i mit arbejde.”
Bopæl: Tukums i Letland, i gåafstand til fabrikken.
Baggrund: Har arbejdet med tekstiler siden 1990. Startede som ingeniør/tekniker på en lille arbejdstøjfabrik. Blev ansat hos Snickers Workwear i 2003 som bogholder og har lige siden haft stillinger som produktionsteknolog, beklædningstekniker og kvalitetschef.

6-seriens sortiment af arbejdsbukser

Find den rigtig størrelse

Vi har forskellige størrelsesskemaer til vores 3- og 6-serie bukser. Prøv vores størrelsesgenerator for at få hjælp til at finde den størrelse der passer dig bedst.

Du kan også tjekke vores størrelsesskemaer (pdf, 286 kB)

Størrelse generator

Spørg os