Beskyttelsesbeklædning til brug ved svejsning og lignende processer

EN 11611 specificerer materialeegenskaber og designkrav til beklædning, som er udviklet til at beskytte mod varme, flammer og svejsning. Denne norm er i alt væsentligt svejseudgaven af EN 11612, og den definerer beskyttelse mod antændelse fra forskellige varmekilder, såsom åben ild, stænk af smeltet jern og kontaktvarme. Derudover beskytter beklædningsgenstande, der er certificeret i henhold til EN 11611, mod strålevarme fra lysbuen og minimerer risikoen for elektrisk stød ved kortvarig, utilsigtet kontakt med strømførende elektriske ledere.

EN 11611 har to klasser – klasse 1 og klasse 2 – afhængigt af den anvendte svejseteknik. Klasse 1 dækker mindre farlige svejseteknikker og -situationer samt lavere niveauer af svejseklatter (sprøjt af smeltet metal) og strålevarme, mens klasse 2 omfatter mere farlige svejseteknikker og -situationer samt højere niveauer af svejseklatter og strålevarme.

Normen indeholder også flere designkrav, eksempelvis at dragter helt skal dække øverste og nederste del af overkroppen samt hals, arme og ben, og at udvendige lommer skal være dækket af klapper, som er mindst 20 mm bredere end lommens åbning.