At bygge under frysepunktet

På arbejde 200 kilometer nord for polarcirklen.

Interview

Rami & Tomi Kurtakko

Det er anden uge i december i Lapland. Middagstemperaturen ligger på omkring -23° C, solen stiger aldrig længere op end horisonten, og det svage blå lys, der oplyser himlen, skinner i mindre end to timer om dagen. Og der er stadig to uger til årets korteste dag.

Hvis det ikke lyder koldt, så forestil dig, at du ikke bare arbejder i sne og is hele dagen, men også arbejder med sne og is. Sådan er det at bygge Lapland Hotels SnowVillage.

Årgangsis

Grundlæggerne af SnowVillage, Rami og Tomi Kurtakko, har hvert år i de sidste tyve år bygget denne kombination af hotel, restaurant og skulpturer i sne og is. Nu er de mere eller mindre anerkendte eksperter på området og udvikler nye byggeteknikker og designer endda entreprenørmaskiner, der er specialbygget til opgaven. Men uanset om du kalder dem grundlæggere, bygningsarbejdere, ingeniører eller iværksættere, er de begge laplændere med liv og sjæl.

De elsker den uberørte natur i det nordlige Finland og alt, hvad den tilbyder i form af såvel arbejdsmæssige som rekreative oplevelser. Når temperaturen falder til under nulpunktet, arbejder de hårdt på at få sæsonens nye snestrukturer på plads ved at anvende 20 millioner kilo af både menneskeskabt og naturlig sne samt hele 350.000 kilo is. Til de kunstneriske isskulpturer bruger de ældre is, som er gemt fra tidligere vintre, da isen bliver bedre med alderen, idet den udvikler en dybere og klarere blå farve for hver sæson.

Konstant koldt

SnowVillages grundlæggende byggesten er menneskeskabt sne, da den giver et mere kompakt byggemateriale. Det er denne densitet, der gør det muligt at bygge så store strukturer, selv porthvælvinger, helt i sne. Den giver også en stabil indetemperatur på omkring -5° C, uanset hvor koldt det er udenfor.

For det internationale byggesjak på omkring 35 håndværkere er det denne tydelige temperaturforskel, der er noget af det vanskeligste ved arbejdet. Uanset om man høster isblokke på den nærliggende forblæste flod eller hugger indviklede designs i årgangsis inde i en kæmpe iglo, arbejder man i mere eller mindre konstante temperaturzoner, som man kan klæde sig på efter.

Flere lag tøj

Men så snart man begynder at bevæge sig ind og ud af snestrukturerne og arbejder både inde og ude, må man kompensere for temperaturforskellen med tøjet. Her gør Snickers Workwears system med tre lag tøj virkelig en forskel. Det kan godt være, at en stor snowboardjakke holder dig varm på pisterne, men at arbejde i en er noget helt andet. At iføre sig flere lag er ikke bare mere behageligt, det er også meget mere praktisk, da man kan tage yderlag af eller på for at holde en stabil kropstemperatur.

Rami og Tomi har nu arbejdet sammen med Snickers Workwear i ca. tre sæsoner. Efter at have prøvet en bred vifte af andet gear til koldt vejr er de yderst tilfredse med vores tøj. Deres egen erfaring og den feedback, de har fået fra deres team, er, at slidstyrke og komfort er ekstremt vigtige egenskaber. Men det, der virkelig betyder noget, når man arbejder i ekstrem kulde, er regulering af kropsvarmen gennem tilstrækkelig ventilation. Og det er, hvad vores arbejdstøj til koldt vejr gør.

Rami & Tomi Kurtakko

STED: Lapland, Finland

OPGAVE: Grundlæggerne af SnowVillage

TEAM: 35 bygningsarbejdere og kunstnere

SOCIALE MEDIER: @laplandhotelssnowvillage

Produkter i denne artikel