"Vi ønsker at udfordre branchen"

Han er udviklingschefen, som skubber til grænserne; som ikke ønsker at holde op med at skabe intelligent arbejdstøj, og som har været passioneret omkring Snickers Workwear i 15 år.

Interview

Henry Lundberg

Med store skridt, to trin ad gangen, går Henry Lundberg op ad trappen til Snickers Workwears hovedkontor. Han er her med kolleger (som sørger for at holde coronaafstand) for at få styr på de sidste detaljer inden en lancering.

"Min vedvarende passion for Snickers-brandet skyldes virksomhedens vision om hele tiden at forbedre produkterne og mine gode kolleger. Ligesom mig er de udprægede konkurrencemennesker, der kan lide at stille spørgsmål ved tingene og skubbe til grænserne. Det er det, der sikrer, at vi er på forkant med udviklingen, og at vores tøj gør en forskel for brugerne og deres arbejdspræstationer." Henry husker tydeligt, hvor belastende det kan være at have det forkerte tøj på. "Som barn trænede jeg langrend i almindeligt tøj, da funktionelt tøj ikke fandtes dengang. Jeg frøs altid. Måske var det den oplevelse, der gjorde, at jeg viede hele min karriere til tøjbranchen, og at jeg blev meget ivrig efter at udvikle tøj, der forbedrer arbejdsdagen."

Eftersom udviklingsteamet ønsker at opfinde nye, revolutionerende materialer, der kan anvendes til intelligent arbejdstøj, er det ikke så underligt, at de får helt op til 50 håndværkere til at teste en prototype. Eller at de udforsker lidet kendte materialer, såsom kokosnødder og vulkansk sand, i håb om at løse et problem med stoffer, der absorberer fugt og først begynder at virke, når brugeren begynder at svede.

"Jeg frøs altid. Måske var det den oplevelse, der gjorde, at jeg viede hele min karriere til tøjbranchen."

Den skjorte, Henry har på i dag, er den nye 8521, og er som alt andet tøj i sortimentet baseret på en specifik udfordring: at man som håndværker skal skynde sig fra en byggeplads til et udbudsmøde, samtidig med at man ser præsentabel ud.

"Dette er en tynd, elastisk og åndbar skjorte i et materiale, der delvis består af genbrugsnylon, og som ikke krøller. Det er noget, jeg også vil bruge, når jeg kan begynde at rejse igen efter pandemien. Selvom jeg har fløjet 14 timer, har siddet på et overfyldt tog og i en taxa uden aircondition, ser tøjet præsentabelt og nystrøget ud, når jeg ankommer til mødet. Men indtil da vil det primært blive brugt her på kontoret, til fjeldture om foråret, og når jeg beskærer æbletræer i min have om sommeren. Og det glæder jeg mig virkelig til!"

Henry Lundberg

Antal år hos Snickers Workwear: 15

Stillingsbetegnelse: Sales Developer Manager

Det bedste ved mit arbejde: At håndtere udfordringer sammen med dygtige kolleger og kompetente ledere under et fantastisk ejerskab præget af præcision og innovation.