Designet til holdbarhed

For at skabe arbejdsbeklædning, der holder til hårdt dagligt slid, fokuserer vi lige fra begyndelsen på de mennesker, der går med vores tøj. Vi designer med blik for funktionalitet, komfort og lang levetid og tester ydeevnen for både materialer og konstruktion. Vi fremmer cirkulære forretningsmodeller og kigger altid efter måder, hvorpå vi kan forbedre holdbarheden af vores arbejdstøj yderligere.

Høj kvalitet kræver høje krav

Vi stiller høje krav til alt vores tøjs ydeevne. For at sikre, at vi opretholder høje kvalitetsstandarder i hele vores produktionskæde, har vi defineret krav inden for en lang række parametre for fysisk ydeevne. Alle nye materialer eller komponenter testes grundigt i den indledende fase, og mange fravælges på grund af for ringe ydeevne.

For at sikre, at vi opretholder vores høje standarder, har vi vores eget laboratorie bemandet med tekstilingeniører på vores ekspertisecenter i Tukums, Letland. Derudover bruger vi internationale laboratorier til de fysiske tests, vi ikke kan udføre internt. Vores tests udføres altid i overensstemmelse med internationale standarder.

Testet til hårdt arbejde

For at forblive relevante og tilbyde tøj, som lever op til vores kunders krav, gennemfører vi grundige tests sammen med professionelle brugere. Den feedback, vi modtager, er afgørende for vores produktudviklingsproces og i forhold til at sikre, at vi udvikler de rette produkter med den rette funktionalitet.

Sådan gøres det

  • Tests udføres i tæt samarbejde mellem vores udviklingsteam og testpersonerne og skal gøre det muligt for os at evaluere og reagere med henblik på forbedringer af pasform, konstruktion og komfort.
  • Produkterne testes under relevante vejrforhold.

Hvorfor vi gør det

  • Visse aspekter med hensyn til, hvordan vores tøj klarer sig, kan kun fastslås efter en længere brugsperiode, nogle gange endda efter produktlanceringen. Resultaterne vil derefter blive indtænkt i vores fortsatte udviklingsproces.
  • At vurdere hvordan tekstiler og komponenter klarer sig med tiden under realistiske betingelser og situationer, er lige så vigtigt som laboratorieresultater.

Indførelse af cirkulære forretningsmodeller

For at adressere den globale klimakrise er tekstilindustrien nødt til at finde mere effektive løsninger til brugen og fremstillingen af materialer. Vi, tekstilbranchen og Snickers som en del af den, er nødt til at indføre cirkulære forretningsmodeller og øge andelen af genanvendte materialer i vores beklædning.

En branche under udvikling

Hvor tekstilbranchen tidligere tøvede med at handle, er den nu under pres for at forbedre sig inden for cirkularitet og genanvendelse. EU-lovgivningen om udvidet producentansvar vil fremskynde denne udvikling. Der er dog mange udfordringer, når det kommer til tekstil-til-tekstil-genanvendelsen. Der er et betydeligt innovationsgab mellem det, der aktuelt er muligt, og det, der skal til for at leve op til fremtidens krav.

  • Tekstiler downcycles ofte til gamle klude, isoleringspaneler eller måtter.
  • Kommercielle løsninger til tekstil sortering er under udvikling og endnu ikke udbredt.
  • Kommercielle løsninger til genanvendelse af blandingsstoffer og komplekse beklædninger mangler i høj grad.
  • Løsninger til tekstil-til-tekstil-genanvendelse er stadig i vid udstrækning i udviklingsfasen.
  • Hvis arbejdsbeklædning skal være holdbar og have en lang levetid, kræver det mange forskellige komponenter, hvilket i sig selv er en udfordring for både genanvendelse og downcycling.

Smarte opfindelser giver bedre arbejdsbeklædning

Vi stræber efter at lave den mest hårdtarbejdende beklædning med så lille en miljøeffekt som muligt. Det kræver, at vi hele tiden opfinder og genopfinder de rette metoder. Vi holder os opdateret med de nyeste teknologier, tester innovative løsninger og kigger efter intelligente måder at forbedre alle trin i vores designproces på, og nogle gange kan vi ganske enkelt forbedre det, vi allerede gør rigtigt. Vi har sagt det før og vil sikkert sige det igen:

Vi kan ikke gøre hårdt arbejde let, men vi gør vores bedste for at gøre det lettere at arbejde hårdt.

Fortsæt læsning